ØL fra FALSTER Bryghus
Årlig produktion ca. 100.000 flasker (33 cl)
Ølbrygning er en af de mest stolte og ældste traditioner vi har i Danmark. På FALSTER Bryghus tager vi denne tradition alvorligt, og vi har derfor kreeret en række øl med ingredienser og inspiration fra de danske sydhavsøer.
Øl fra FALSTER Bryghus er u-pasteuriseret og u-filtreret. Her er det eneste vigtige malt og humle i topkvalitet, og ellers den tid et godt bryg tager at lave. For os er smagen i højsædet.
Efter i flere år at have brygget på mindre gruekedler på Sydfalster, har der lykkeligvis være så stor efterspørgsel, at vi i 2021 har taget et større bryganlæg i brug. Dette øger vores produktion til over 100.000 flasker om året, mens vi stadig brygger på de gamle gruekedler når der skal findes nye opskrifter og laves lejlighedsbryg.
Derfor fås øl fra FALSTER Bryghus nu også velskænket fra fad på barer og restauranter, og i salg via alle vores forhandlere.