Vinavisen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“En dejlig klassisk London Gin fremstillet i små kobberkedler. Den har en aromatisk, fyldig og krydret duft og smag, der holder længe i munden og ender blødt – trods de 42% alkohol. Godt gået Falster!”
Knud Romer udtaler i podcasten “Jordens bedste… Gin” om FALSTER Gin: “Hmm! Ja så kan man sku smage det. Den smager edermame anderledes ikk. Og den har en eftersmag ikk… Det er jo fandme ligesom, det er jo ligesom at inhalere sommeren det her. Det er jo en stor have fyldt med blomsterdufte. Det smager fandme godt. Den skal man sku da ikke blande med tonic, kan man ikke drikke ren gin? Det burde man da kunne gøre. Det er ret vildt. Ej den smager virkelig fint, og det sjove er jo, at ting som er destilleret ordentligt og som har taget tid og hvor det er folk som har forstand på hvad de laver, det er jo at som regel så går smagen i dybden. Smagen går i dybden og breder sig i en bred vifte af smagsnuancer.”
Læs mere og hør podcasten her: Jordens bedste… Gin fra FALSTER
FALSTER Gin er en destilleret gin, destilleret på en lille 100 liters Copper Pot Still.
Rådestillatet der anvendes er lavet på 100% økologisk hvede af den fineste kvalitet.
Det er vigtigt at der så vidt muligt anvendes helt friske råvarer under processen på nær et par enkelte botanicals.
16 timer før destillering sættes rådestillatet med friske botanicals på køl og koldmacererer. Næste dag gøres en ny portion botanicals klar og sættes i den store si under svanehalsen i Pot Still´en. Der kan nu trækkes aroma og smag ud via dampene.
Ønsket har været at lave en blød og ren gin med fin enebærsmag og duft samt klare citrusnoter. Mild og ren smag.
Der er ingen aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer i den færdige gin heller ikke justering med sukker.
FALSTER Gin er dermed i kategorien London Gin.
Gin: 42% 10 cl. flaske.